På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Kvalitetsindikatorer og brugertilfredshedsundersøgelser i ældreplejen

DI Service og brancheorganisationen Dansk Sundhed og Velfærd anbefaler, at der etableres brugertilfredshedsmålinger og kvalitetsindikatorer i ældreplejen. Sundheds- og Ældreministeriet har netop offentliggjort en analyse af løsningsmodeller.

Tilfredshedsmålinger skaber større gennemsigtighed

Onsdag den 21. februar offentliggjorde Sundheds- og Ældreministeriet en foranalyse af kvalitetsindikatorer og brugertilfredshedsundersøgelser i ældreplejen, som kan findes her.

Foranalysen er udarbejdet med baggrund i Aftale om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2017-2020 med henblik på at udvikle tre–fem overordnede kvalitetsindikatorer, som måler kvaliteten af ældreplejen og belyser løsningsmodeller for brugertilfredshedsundersøgelser på ældreområdet.

DI Service og brancheorganisationen Dansk Sundhed og Velfærd repræsenterer de private leverandører på ældreområdet og har fulgt arbejdet som medlem af foranalysens følgegruppe.

- DI Service deler ambitionen om at skabe indblik i kvalitet og resultater af den indsats, som private og kommunale leverandører af ældrepleje leverer, siger Jakob Scharff, branchedirektør i DI Service.

Det har længe været DI Service og brancheorganisationen Dansk Sundhed og Velfærds anbefaling, at der gennemføres ensartede tilfredsmålinger med henblik på at skabe større gennemsigtighed og basis for større erfaringsudveksling.

Der er desuden behov for et enkelt måleregime, der med indikatorer for kvaliteten kan supplere tilfredsmålinger i vurderingen af de enkelte leverandører. Se evt. DI Service’ oplæg her.

Brugertilfredshedsundersøgelse

I foranalysen anbefales en model til en kommende national brugertilfredshedsundersøgelse, som gennemføres en gang årligt med et antal respondenter, der muliggør opgørelse på områdeniveau i hjemmeplejen og på plejecenterniveau. Det vil gøre det muligt at sammenligne leverandører på plejecenterniveau under forudsætning af, at der opnås et tilstrækkeligt antal svar fra hvert plejecenter. På hjemmeplejeområdet vil det - i henhold til den anbefalede model - desværre ikke være muligt at sammenligne de konkrete leverandører.

- Brugertilfredshedsundersøgelser skal først og fremmest hjælpe borgeren til at foretage et mere oplyst valg af leverandør. Dernæst skal det hjælpe leverandørerne i deres kvalitetsudvikling. Mulighed for sammenligning af hjemmeplejeleverandør bør prioriteres højt, siger Jakob Scharff.

De private leverandører var desværre ikke inddraget i de workshops, der blev afholdt om kommunale behov for og viden om borgeroplevede effekter. Men de private leverandører har, ligesom de kommunale leverandører, vanskeligt ved anvende de nuværende nationale brugertilfredshedsundersøgelser aktivt, herunder benchmarking i kvalitetsudviklingen.

Det vil med den foreslåede model for brugertilfredshedsundersøgelser således stadig kun være muligt at sammenligne offentlige og private leverandører på det overordnet niveau, og modellen vil således hverken kunne understøtte de ældres frie valg eller leverandørernes (kommunale og private) kvalitetsudvikling.

DI Service anbefaler, at kommende brugerundersøgelser sikrer et datagrundlag, som gør det muligt at sammenligne leverandører på både plejecenterniveau og i hjemmeplejen.

Øvrige kvalitetsindikatorer

Som det fremgår af analysen, har der været fokus på indikatorer, som omhandler resultater af plejeindsatsen fremfor fokus på proces. DI Service bakker op om denne tilgang.

Temaerne for de udvalgte indikatorer er borgersikker og –sundhed, medicin (-fejl) samt rehabilitering. Temaerne om livskvalitet samt sammenhæng og behov er knyttet til brugertilfredshedsundersøgelserne.

- Vi bakker op om kvalitetsindikatorer, men også her er det helt afgørende, at der styrker borgerens valg og mulighed for at opnå lokal læring. Målinger skal så vidt mulig give mening decentralt, siger Jakob Scharff.

Hensigten med frit valg i ældrepleje er grundlæggende at øge kvaliteten gennem kvalitetskonkurrence samt sikre borgerne et mere mangfoldigt udbud af plejehjem og hjemmepleje, som de ældre kan vælge imellem.

En af forudsætningerne for et reelt frit valg er, at de ældre og deres pårørende har kendskab til muligheden for selv at vælge samt relevant information om de tilgængelige tilbud. Derfor er det også positivt, at der nu tages initiativ til at etablere kvalitetsindikatorer og ensartede brugertilfredshedsmålinger, som kan medvirke til øge transparenten og understøtte kvalitetsudviklingen. Disse informationer bør desuden være en del af en kommende plejehjemsportal.

Kontakt image
Branchedirektør
Tlf: +45 3377 3996
Mobil: +45 2112 9423
E-mail: jascdi.dk

DI Service deler ambitionen om at skabe indblik i kvalitet og resultater af den indsats, som private og kommunale leverandører af ældrepleje leverer

JAKOB SCHARFF, BRANCHEDIREKTØR I DI SERVICE
PUBLICERET: 23-02-2018 OPDATERET: 15-08-2018